Den danske " Vejledning om kosttilskud" som gikk ut på høring i fjor høst, er det verst tenkelige sammensurium av kosttilskuddsdirektivet og  det reviderte legemiddeldirektivet, som også inneholder urtemedisindirektivet. Hele teksten er dessverre ikke tilgjengelig elektronisk eller på Fødevaredirektoratets hjemmeside, så vi får nøye oss med noen høringssvar for å belyse situasjonen i Danmark. Grim lesning.

Ikke glem at EUs kosttilskuddsdirketiv allerede er innført i Norge, og at det reviderte medisindirektivet, inkludert urtemedisindirektivet trer i kraft 1 november i år. Hva blir resulttet av denne "combo" her hjemme tro?

Jan Klyve

Fritt Helsevalg

NB: spesielt intresserte kan få det danske høringsutkastet fra Fritt Helsevalg/Klyve (word file). 

Vitalrådet: http://www.vitalraadet.dk

MayDay: http://www.mayday-info.dk  

Vitalrådets høringssvar åpner med salven:

"Overordnet må Vitalrådet tage helt afstand fra den udsendte vejledning, som bør laves om fra grunden.

Det er meget vanskeligt at genkende rapporten fra vort arbejde i Arbejdsgruppen vedrørende kosttilskud. Det er også vanskeligt i den udsendte vejledning at genkende såvel tekst som ånd i den danske bekendtgørelse af 21/7-03 og EU-direktivet til grund for denne (2002/46/EF). Side for side er vejledningen i uoverensstemmelse med disse, og flere steder stærkt politiserende.

Det er relativt let at få det indtryk, at Fødevaredirektoratet ganske enkelt ønsker begrebet ”kosttilskud” afskaffet i Danmark."

Hele Vitalrådets høringssvar kan du lese på http://www.vitalraadet.dk/index.php?id=8&backPID=8&tt_news=108 

********************************************************************************************

MayDays høringsvar:

Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg     

Den 30. september 2004

FA3/HEA, CDNO, PMD og DWL

Angående Vejledning om kosttilskud af 19. august 2004: Høringssvar fra borgerrettighedsbevægelsen MayDay.

På kosttilskudsbrugernes vegne må MayDay afvise Fødevarestyrelsen’s (direktoratet’s) Vejledning om kosttilskud som uacceptabel, idet denne, ved at tage forskud på en ny definition på lægemidler – jævnfør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31.3.04 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler – vil resultere i, at mange af de kosttilskud med urter, der i dag eksisterer på det danske marked vil skulle registreres som (natur)lægemidler, hvormed de vil forsvinde fra de danske butikshylder.

Selvom Kosttilskudsdirektivet i sin tekst åbnede mulighed for, at der på ”et senere tidspunkt fastsættes særlige bestemmelser for andre næringsstoffer end vitaminer og mineraler eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning,…kan der…anvendes nationale bestemmelser om næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, der anvendes som ingredienser i kosttilskud…”, havde vi ikke forestillet os, at man ville benytte lægemiddeldirektivet,  der gør ethvert stof eller sammensætning af stoffer med en ”fysiologisk funktion” til lægemidler, i forbindelse med en Vejledning til en Bekendtgørelsen af 21.7.03 i henhold til EU’s direktiv 2002/46/EF, som ikke er i overensstemmelse med hverken Bekendtgørelsen eller det grundlæggende Kosttilskudsdirektiv.

Kosttilskudsdirektivets definition af begrebet kosttilskud er:

”Fødevarer, som har til formål at supplere den normale kost, og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, som markedsføres i dosisform, f.eks. kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.”

Denne definition understreger, at kosttilskudsbrugere køber mad – og ikke lægemidler – når de køber kosttilskud.

Kapitel 2 § 2 stk. 2: Det er vigtigt at begrebet ”fysiologisk” defineres, hvilket ikke er gjort i Vejledningen.

Brugen af en ny lægemiddeldefinition vil fremover åbne for utallige absurde situationer i forbindelse med indkøb af næringsstoffer. Da forskellige EU-direktiver definerer kosttilskud som både fødevarer og lægemidler, følger her nogle fremtidsforestillinger om konsekvenserne af denne absurde lovgivning:

Kosttilskud er fødevarer, når de udfolder metaboliske aktiviteter inden for rammerne af at kunne opretholde og støtte fysiologiske funktioner. Kosttilskud er lægemidler, når de genopretter, ændrer eller påvirker fysiologiske funktioner. Kosttilskud må altså være mad, når de indtages af sunde forbrugere, medens kosttilskud må være lægemidler, når de indtages af usunde forbrugere.

Detailforretninger som sælger mad eller kosttilskud til mennesker der lider af lettere sygdomme vil altså fremover overtræde EU-direktiv 2004/27, hvis de sælger uregistrerede ”(natur)lægemidler” som kamillete eller hvidløg. For at undgå at blive sagsøgt for at sælge kosttilskud som ikke-registrerede (natur)lægemidler, må en detailforretning med den kommende type lovgivning vel blive nødt til at vide, om hver enkelt kunde køber sit kosttilskud for at genoprette, ændre eller påvirke en eller flere fysiologiske funktioner? Skal en kunde fremover fremvise en helbredsattest i en helsekostforretning, for at få lov til at købe sit kosttilskud? For hvis ikke kunden kan fremvise en sådan helbredsattest, må forretningen vel forbyde at sælge kosttilskuddet til kunden og i stedet henvise denne til det nærmeste apotek, som sælger (natur)lægemidler?

Skal kosttilskud fremover mærkes med en ansvarsfraskrivelse som: ”Hvis dette produkt vil eller kan genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner, må det ikke benyttes. Hvis det benyttes, kan X blive sagsøgt for at overtræde EU direktiv 2004/27 og for illegal lægepraksis,” for at undgå at blive sagsøgt for at sælge et uregistreret lægemiddel?

Alle fødevarer har en metabolisk virkning og påvirker fysiologiske funktioner. Differentieringen mellem mad og medicin må vel foretages ved en objektiv afgørelse om, hvorvidt det enkelte næringsmiddel i et menneskes organisme gør, hvad lægemidler nu skal have eneret på:

At genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udvirke en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning. Hvis ikke bliver alle fødevarer til lægemidler og samtlige direktiver der har med fødevarer at gøre bliver dermed ugyldiggjort.

Bilag 7, 8, 9; ”…produkt direkte eller indirekte et lægemiddelformål?”: Det er ikke klart ud fra Vejledningen, om det ses som ”lægemiddelformål” at ville indtage et kosttilskud med fx kolesterolnedsættende virkning eller at ville slanke sig ved at gå på diæt, hvormed der levnes mulighed for afgørelser efter myndighedernes forgodtbefindende.

Det gavner ikke borgernes tillid til myndighederne, at borgerne forhindres i at kunne købe kropsessentielle næringsstoffer. Taget i betragtning, at alkohol årligt er årsag til ca. 7.500 dødsfald og tobaksrygning hvert år forårsager mellem 12.000 og 13.000 dødsfald (i Danmark), virker det proportionsforvrænget og provokerende at myndighederne bruger så mange midler til at højne forbruger”sikkerhed” for substanser, som ikke udgør nogen trussel mod borgernes helbred overhovedet, men som tværtimod kunne bidrage til at borgerne bedre kunne holde sig raske.

Sådanne signaler kan give forbrugerne den tanke, at den egentlige grund til at kosttilskud nu skal være lægemidler er, at man har en målsætning om at medicinalområdet skal styrkes (i Danmark) og at den nye lovgivning blot udgør en del af en samlet trin-for-trin-udvikling hen imod medicinalindustrien’s kontrol med og monopolisering af kosttilskud.

MayDay finder fødevaremyndighederne’s fortolkning af Bekendtgørelse af 21.7.03/EU''s kosttilskudslovgivning stærkt frihedskrænkende og forbrugerfjendsk, da den:

• Indskrænker handlefriheden: Danske borgere bliver frataget mulighed for tage vare på deres eget helbred med harmløse kosttilskud. – Hvorfor må borgerne ikke forebygge?
• Indskrænker valgfriheden: En overvejende mængde af de eksisterende kosttilskud vil forsvinde fra markedet og butikshylderne. - Hvorfor er det de sundhedsfremmende substanser der skal forsvinde?
• Indskrænker ytringsfriheden: Brugere og fagpersoner må ifølge anprisningsregler ikke blive informeret om vitamin-, mineral- og urte-kosttilskuds virkninger – heller ikke når de kan dokumenteres. - Hvorfor skal viden om, hvordan man forøger sin sundhed censureres?
• Vil medføre en generel fordyrelse af samtlige helseprodukter. - Hvorfor er det de helsefremmende produkter der bliver dyrere - og ikke de sundhedsskadelige?
• Sygeliggør forbrugeren, idet virksomme, forebyggende kosttilskud og naturmedicin gøres til lægemidler. - Hvorfor skal forebyggelse nu gøres til behandling, hvilket blot tjener en medicinalindustri, der ikke før har interesseret sig for forebyggelse?
  
  

Det er absurd, at danske kosttilskudsbrugere, som blot ønsker at tage vare på eget helbred med harmløse nutrienter - og som i forvejen ikke har mange kosttilskud at vælge imellem på det danske marked - skal se sig nødsaget til at udvise civil ulydighed ved at købe disse i lande indenfor og udenfor EU, fordi en endnu større del af kosttilskuddene nu skal væk fra de danske butikshylder.

En så restriktiv lovgivning vil på ingen måde gavne forbrugersikkerheden eller folkesundheden, men vil derimod undertrykke forebyggelsesmuligheder og den ellers grundlovssikrede ytringsfrihed, hvorfor MayDay afviser Vejledningen om kosttilskud i dens nuværende udformning, og anmoder om at denne ændres til at tage hensyn til forbrugernes valg-, handle- og ytringsfrihed samt til EU-direktivets hensigt om kosttilskuds frie bevægelighed.

Venlig hilsen

Søren Wolff, Formand for MayDay